Sådan trimmer man cannabis

Sådan trimmer man cannabis

3.5/5 rating (2 votes)

Sådan KAN du i hvert fald trimme..

Sørg for at lave en god plads til trimmearbejdet - det betaler sig. Der er mange måder at trimme sine urter. Her har jeg beskrevet, hvordan man i hvert fald KAN gøre det. Der er mange holdninger til hvad der er lettest og bedst. Med mine 25 års erfaring er dette hvad jeg er nået frem til...

Trim mens den er våd eller tør?

Mange sværger til at trimme, mens planten er frisk og helt våd.. Det er faktisk nok også det letteste, men jeg synes personligt, at man får et bedre resultat ved at vente med trimningen, til planten er tør nok til at komme på glas.. Der er et par gode argumenter for at trimme efter tørring. Når først noget urt er knastørt, er det ikke længere i stand til at fermentere. Når man trimmer blomsten først, så bliver blomstens ydre hurtigt knastørt, mens midten stadig er meget fugtig. Så uden at have noget klinisk dokumentation for det, så bør blomsternes yderste ikke være i stand til at fermentere nær så godt, som når de hele tiden har være let fugtige og omkranset af blade... det dufter bare bedre sådan (Synes JEG i hvert fald). 

Sådan trimmer du som jeg

Når planten er klar til høst, så kan man nogle gange høste toppen af planten og lade den nederste del af planten modnes lidt mere... Hvis de nederste grene ser meget umodne ud med mange hvide støvfangere på blomsterne i forhold til toppen, kan det være en god ide at gøre sådan. Ellers kan du bare høste det hele på een gang... det gør de fleste vist alligevel.

1: Høst af cannabisplanten
Skær plantens stamme over helt i bunden. Lad planten være helt intakt og hæng den til tørre et mørkt og tørt sted. En smule lys gør ikke nogen forskel..
Hvis planten er meget fugtig, eller man vil gøre det for lethedens skyld, så kan man, mens planten er helt frisk - eller endda lige før høst, rykke alle de sprøde bæreblade af... kun de store blade. De knækker af ganske let, mens de er helt friske.. få timer senere er de knap så sprøde og mere besværlige at knække af.

2: Tør planten - ikke for lidt - ikke for meget
Når planten har tørret i nogle dage, og de mindre blade begynder at være tørre. Væn dig til at løfte i planten - så lærer du hurtigt at mærke, hvor tør den er... den vejer væsentligt mindre efter nogle dage. Det er ingen problem, hvis du trimmer en smule for tidligt... urterne kan tørre lidt mere dagene efter i glassene. Mange rådgiver, at man skal vente til små grene knækker... det synes jeg er lidt for sent.... men en god tommelfingerregel.

3: Lav en trimmestation
Inden du skal trimme din tørre plante, så gør klar til det.

Du skal bruge:

Sakse til trimning af cannabis; grensaks, trimmesaks- En lille saks... Det er smag og behag, men en lille saks med spids på er lettest til at komme ind bag blade osv. En rigtig god saks til formålet er fra Fiskars "Micro Tip".. men igen - det er smag og behag, og man kommer langt med en neglesaks eller lignende :) 

- En grensaks til de tykke grene.

- Et lille glas med alkohol, isopropanol eller sprit. Det skal bare passe til at du let kan dyppe saksen og rengøre den tit og ofte. Bruger du drikkealkohol kan du endda dampe alkoholen væk bagefter og så har du en koncentreret cannabisolie tilbage. Brug køkkenrulle til at tørre saksen af med - så mærker du hurtigt, at det kan betale sig. Nogle skærer hashen af saksen med et barberblad, inden den rengøres... Det er nok et spørgsmål om, hvor meget urt, man har høstet, om man gider. Men der kan godt blive til en lille klump topkvalitets charas, hvis man gør det. 

Gode glas til opbevaring/curing af cannabis- Glas til opbevaring. Det er vigtigt at de er lufttætte. Man kan f.eks. bruge billige brugte syltetøjsglas... hvis ikke du har, så kan man ofte sanke dem i genbrugscontaineren til glas. Alterntivt er sylteglas med patentlåg eller større krukker med en større åbning skønne at bruge, da man kan putte hånden ned og vælge en blomst fremfor at fiske med et par fingre... Man kan også bruge plast tupperware osv. men jeg synes så nobelt et produkt har fortjent et rigtigt glas-glas.

- Flere bakker, kasser eller lignende til at smide affald i. En bakke til affald og en bakke til trim som er værd at gemme.. Denne bakke kan man med fordel have foran sig som arbejdsområde.. F.eks. en papkasse på gulvet til at smide store grene og blade ned i - mens du har en serveringsbakke el. lignende på skødet til arbejdsområde - alternativt en avis på bordet, hvis du har en god siddestilling sådan. Sørg for, at du sidder godt og ikke skal anstrenge dig - så kan du let få hold i nakken dagen efter.

- Lys - sørg for at have en god lampe lige ved siden af dig, så du kan se uden at anstrenge dig. 

4: Grovsortering

Frasorterede plantedele veksles til guld i ormekomposten.Brug grensaksen og klip alle grene af hovedstammen.. I toppen bliver grenene mindre og du kan evt. lade det store hovedskud være lidt større, så du kan finde det igen i glasset - det er den bedste del af planten. Overvej, om du vil have to sorteringer - et glas med prima kvalitet og evt. et glas med mindre blomster.. - eller put de små "popcorn-blomster" sammen med dit trim. Men start i hvert fald med at klippe grene af, og smid stamme og rester af grene på ormekomposten - undlad at smide dem i skraldespanden som ryger ud af huset.

5: Fintrimning

Nu har du alle dine sidegrene og toppen. Nu er det et spørgsmål om temperament og brug, hvor fint du vil trimme blomsterstandene. Hvis du stadig er en af dem som ryger urterne, skal de trimmes grundigt for bedste kvalitet. Bruger du en vaporiser, så behøver de ikke trimmes nær så grundigt... og skal der laves edibles eller olie, ja så behøver man blot at fjerne de største bæreblade som sidder direkte på grenene under blomsterstandene. 
Blomsterne bliver super fine, når de gemmes nogle måneder på glas..Afhængig af sort og dyrkningsmetode, kan dine sidegrene tage endnu en grovtrimning, hvor du klipper de mindre blomsterstande af, og kasserer grenene. Det giver god motivation at få kasseret de største ubrugelige plantedele og jobbet virker mere overskueligt.
Fat en blomsterstand i den ene hånd og trimmesaks i den anden. Jeg holder blomsterstanden i stilken pegende fremad. Det giver en god vinkel for trimmesaksen til at komme ind bag ved de små sukkerblade, som dækker omkring blomsterne - der er stor forskel på forskellige sorter - nogle har næsten ingen - andre har nærmest kun blade her. Det er op til dig selv, hvor meget du vil have væk, men alt hvad der er tilbage, er værd at benytte. Blomsterstande til salg i de forskellige coffee shops osv. har trimmet næsten alle blade væk, så der udelukkende er blomster tilbage. Det er flot og fint, men ikke nødvendigt for de fleste brugere..
Når saksen er klistret (det bliver den tit) - så dyp den i spritglasset og tør den af - det tager bare to sekunder, når man gør det ofte, og trimmearbejdet er langt skønnere med en skarp og ren saks..

Put dine fine blomster på glas og luk glassene. Brug evt. bovedapakker til at sikre en god fugtighed i glasset - du kan også med fordel købe et lille hygrometer til at putte i glasset og måle fugtigheden. Den skal ligge på ca. 55-62% for at opretholde en super fermentering, som væsentligt forbedrer urternes smag og duft. Når fugtigheden i glasset er korrekt efter et par dage med låg på, er de klar til endelig lukning og lagring, mens de fermenterer. Giv dem gerne en måneds tid - længere tid, hvis du har muligheden for det.

Tak fordi du læser med - god arbejdslyst!

Følg evt. med på facebook. Vi har indimellem nogle giveaways og konkurrencer, hvor du kan vinde lækre frø eller læse flere tips til dyrkning: Mike Green på facebook

Se også vores facebookside for Cannabisfroe.dk her

Mangler du cannabisfrø? - lad os hjælpe med at finde noget der passer til dine behov - skriv evt. til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Med venlig hilsen
Mike Green

cannabisfroebanner111